Weensgaard - En MTB kører

Så skete det… jeg skifter til 29”

12-03-2014
Efter jeg nu har hørt om 29" hjul fra mange af mine MTB venner, skete det så i går.

Det kan hurtigt koste mange penge, når jeg går under sådan et skilt, og man har en svaghed over for Specialized cykler.

Var ellers 110% sikker på at jeg aldrig kom til at køre med de store hjul, da jeg for ca. 2 år siden købte min elskede 26” fully.
Mine fordomme dengang var, at 29” hjul var for store og at de sikkert ville finde på noget andet, som var bedre efter noget tid. Jeg kunne godt lide mine 26” hjul og kunne ikke rigtig finde mig tilpas på en 29”. Men tiden går og jeg må indfinde mig med, at jeg nu er på vej over på en 29”

Jeg har haft en del principper ang. hvad der er godt, og ikke så godt på en MTB. Tænker på os som selv skal betale for vores udstyr. Men også her, må jeg erkende at jeg har skiftet mening.
Hvad jeg ikke vil købe i 2012:
29” hjul. - Var bare så glad for mine lette 26” hjul. Kunne hurtigere komme rund i de tekniske spor.
MTB Carbon ramme. - En mtb skal bruges i skoven, og styrt, sten og carbon, er et dårligt mix.
1x10 uden chain guide. - Dårlig løsning, har set for mange som taber kæden.

Nu har jeg så selv købt en 29” carbon ramme med 1x11 uden guide.???

Er ikke så bange for de store hjul mere, er ret sikker på at jeg bliver hurtigere på 29”. Carbon rammen tror og håber jeg på kan holde.( se her) Det hjælper lidt at det ikke er en 100% carbon cykel. Den øverste bag stage er stadig Alu. Den kan være et svagt punkt på en carbon ramme som jeg ser det. Og så kommer vi til mit eneste problem…. 1x11 uden Guide!
Håber virkelig ikke jeg får problemer med jeg taber kæden foran. På div. MTB sider skriver alle at de ikke har problemer. Men i 2014 har jeg nu kørt 4 løb, og til 2 af dem er jeg kørt forbi en som var ved at sætte kæde på. Så den kan hoppe af. Håber bare jeg har været uheldig, lige at se de eneste 2 i hele DK som har tabt kæden.

Og så er der et lille problem med prisen på en 11 speed kassette. Den fås ikke til under 2.000 kr pt. På min gl. cykel skiftede jeg 2-3 gange på et år (300,- pr. stk.). Så hvis Sram ikke snart kommer med en billigere udgave, bliver det dyrt at holde den nye cykel kørende.
Har haft gear nok på min gl. cykel med min 1x10 og har som sådan ikke brug for 11 gear. Men at bygge den nye cykel om til 1x10 ville komme til at koste en hel del ekstra. Så håber tiden bliver min ven, og Sram har en billigere model, når jeg skal skifte. Læste i Maj-2013 at en billigere udgave var på vej, så de må snart være til at købe.

Når jeg har kørt lidt på min nye cykel skal jeg nok komme med info om hvor tit jeg taber kæden og hvor hurtig den forhåbentlig er.(se her)

Kategorier

Kommentarer

  • Eske Glad

    14-03-2014 17:20

    Pyha, du bliver hurtig nu! Godt du stadig køre, herre! og ikke sammen med os gamle ;-)
    Har selv set på din nye kærlighed, den er helt perfekt. Skulle du føle dig for ung til sådan en hest, bytter jeg gerne med den mere "ungdomlig" Stump Jumper, S-Works ;-)
    Tillykke med hende (altså cyklen)

  • weensgaard

    16-03-2014 15:22

    Tak for det Eske.
    Er bestemt ikke for ung til denne cykel, og der er helt sikkert ikke mulighed for bytte.

    Håber i havde en god 100km tur, og i slap for regn. Vi ses i skoven...

1

Skriv en kommentar