Weensgaard - En MTB kører

Test af Specialized Epic WC 2014

07-05-2014
Har nu haft min cykel I et stykke tid og har kørt ca. 1000 km på den. Og her kommer min vurdering af den.

Der er ingen tvivl om at vi her har at gøre med fuldblods racer. Den er ikke en eftergivende og rolig cykel, men en kontant og hård cykel at køre på. En fart maskine!
 
Rammen.

Den er utrolig stiv, når jeg sammenligner den med min gl. alu epic, og 2013 epic comp carbon. Det at den er kortere bag til og har den kraftige bagstag på kædesiden, giver en meget kontant følelse med cyklen når man står op og rigtig træder igennem. På ingen måde en følelse af at cyklen kan vride sig under en. Kronrørsvinkelen er 0,5 grader stejler, og det lyder måske ikke af meget. Men det er helt sikkert mærkbart. Den er meget hurtig til at skifte retning, men også meget hurtig til selv at gøre det hvis man rammer et par huller under en nedbremsning. Man skal virkelig være over den ellers bliver man læsset af. Det er selvfølgelig ikke noget man mærker ved stille og rolig kørsel, men når man køre stærkt over store huller/fordybninger eller ud over drops, kan man godt mærke at den er mere stejl og der kan nemt komme lidt slinger i valsen.
 
Affjedring.

WC modellen er ændret til kun 95mm vandring, mod 100mm. Der er Brain for og bag, og den bagerste dæmper har ”Autosag”, (automatisk indstilling efter din vægt.) og bag til virker det bare. Har ikke kørt med brain foran før og det krævede en del tilvænning, tid og justering, før jeg blev rigtig glad for dette. Startede på fabriksindstillingerne (135 PSI), med det resultat at den hele tiden gik i bund, køre nu 165 PSI og det passer til mine 85 kg. Jeg blev virkelig træt i mine under arme de første mange gange, men har nu fundet en justering som passer mig. Men det er ikke den rene fornøjelse at flyve ned over et stykke med rødder og huller, mens man skal bremse cyklen ned i fart. Her kan man godt mærke at den er hård og ikke har den samme affjedring som min gl. epic. Men det gør ikke noget, for når det går lige ud eller jævnt opad, er den fast og hurtig, ikke meget energi man taber her.
 
Hjul.
Der er carbon fælge på denne model, og hvis jeg sammenligner dem med mine gl. Reynolds 26” Carbon hjul, er der næsten kun ros til de nye hjul. Selvom de er 29” er de mere stive og stabile i forhold til mine gl. hjul. For sjov prøvede jeg at veje mit gl. forhjul komplet med skive, dæk og slange, og så sammenligne det med det nye 29” hjul. Utrolig nok er det nye hjul med Skive, latex slange og dæk 40g. lettere. Jeg forstår ikke helt hvordan man kan lave en hjul 3” større, med en lavere vægt, og så få det mere stabilt. Men det er nu lykkes dem meget godt hos Specialized.

Men men men… der skal jo komme et men. Syntes ikke dækket sidder så godt fast. Køre med min 2 bar i dækket, men næsten hver gang jeg køre kan jeg høre at dækket folder og slipper kanten når man presser cyklen lidt hård rundt i et sving. Nu køre jeg med slange i, så der sker ikke noget, andet end man mister lidt kontrol når dækket folder sig om på siden af fælgen. Køre man tubeless vil de helt sikkert lukke luft ud.
 
Gear. 1x11
Det er første gang jeg køre med 1x11 uden guide, og selvom jeg har været stor modstander af de 11 gear og ingen guide, må jeg tilstå at det bare virker. Har endnu ikke tabt kæden, og den har et voldsomt hurtig gearskifte. Har rigeligt med gear og kunne helt sikkert godt klare mig med 10. Men der skal jo nok bare være 11 gear på en ny cykel, så det har jeg valgt at leve med. Selvom prisen er alt for høj, når der skal skiftes stumper ud.
Da springet mellem div. gear er lidt større på sådan en 11 speed, kræver det lige lidt tilvænning i forhold til de gl. 10 speed. Her skiftede jeg ofte 2 gear ned af gangen, med det bliver lige lidt for meget nu, og man skal huske kun at skifte et gear af gangen. Men den vane kommer man hurtig af med.
 
Der bliver snakket lidt om at alt for mange køber denne WC model uden at være i stand til at køre på den. Det er som jeg ser det ikke helt rigtig, for alle kan køre på denne cykel, det er bare ikke alle der bliver hurtigere på den. Hvis man ikke er tryg ved den hurtige styring, bliver det til en ulempe og ikke en fordel.
Hvis man ikke er til en hård og kontant cykel skal man ikke købe den, for så findes der mange andre som er bedre og mere behagelige.

Det er en rigtig hurtig cykel som er bygget til 100% race, og intet andet er den god til. Du kan godt køre til bageren i en formel 1 bil, men det er ikke det som den er god til. Så lad være med at købe denne cykel og så brokke dig over at den er for hård i affjedringen, for det er helt bevist, at det er sådan. Jeg er blevet ca. 1½-2min hurtigere pr. time på denne cykel, i forhold til min gl. 26” epic. Så for mig er denne cykel den helt rigtige, selvom der gik 1000 km før jeg blev glad for forgaflen.

Super cykel til race og fart – Mindre god cykel ned forbi bageren søndag morgen.
 
Fakta:
Gear: 1x11 sram
Ramme: Str L Cabon med øverste bagstage i alu.
Hjul: Carbon 29"
Vægt: Total med computer, pedaler, dunkholder og værktøj i stel. 10,4 kg med sommer dæk og 10.7 kg. med vinter dæk.

Kategorier

Kommentarer

  • Søren

    25-03-2015 09:48

    Har du skiftet til en kortere frempind? Har selv eksperimenteret lidt med det. Gået fra 110 mm til 75mm frempind på en XL, men overvejer en endnu kortere.

  • Weensgaard

    26-03-2015 14:31

    Hej Søren.
    75mm lyder meget kort.
    For mig handler det om kontrol og fart, særligt på nedkørsler kan en kort frempind hjælpe, da tyngdepunktet rykkes lidt bagud, og du har hurtigere styring. Lang frempind giver derimod stabilitet når det går stærkt, men lidt langsommere styring. Til XC kørelse, kan en frempind over 130 mm eller under 100 mm kun komme på tale, hvis du er særlig lang- eller kortlemmet. Frempind længde og brede på styret hænger meget sammen. Smalt styr giver lov til længere frempind, og modsat ligger et bredt styr op til en kortere frempind. tænker stadig mellem 130 og 100mm.

    Selv er jeg meget fart fikseret og tænker mere på stivhed end længde og vægt. Man må aldrig skifte frempinden ud for at spare 50-100 g. Har tidligere prøvet at skifte i længde, men jeg har erfaret at der er langt større gevinst ved at skifte til større stivhed. Har ikke haft meget held med Carbon, (udover at det ser godt ud)syntes der er for meget flex. Er glad for den stivhed som der er i den originale alu har og har derfor ikke skiftet den ud. Frempinde under 100mm høre i min verden hjemme i DH og enduro, hvor det går meget ned af bakke. Men i sidste ende skal det bare føles rigtig for den som køre på cyklen, og der er meget forskelligt fra person til person

1

Skriv en kommentar